Sklerosering

Karudvidelser på benene
BEHANDLING MED SKLEROSERING / AETHOXYSKLEROL

 

Karudvidelser på benene kan være genetisk, komme efter traume eller graviditet. Sklerosering er en af de mest effektive måder til at behandle uønskede kar på benene.
Ved behandling med sklerosering kan man forvente en reduktion på 50-70% pr behandling. Er det fine kar, vil en enkelt behandling oftest være tilstrækkelig, men er det større områder med større kar, planlægger vi sammen et forløb for at få bugt med de uønskede kar.

 

HVAD ER SKLEROSERING

 

Aethoxysklerol er et højkoncentreret lægemiddel, der bruges til behandling af uønskede karsprængninger på benene.

 

HVORDAN VIRKER SKLEROSERING / AETHOXYSKLEROL

 

Væsken medfører en lokalirritation i det ødelagte kar, der gør, at det hæver op og klapper sammen, så gennemstrømning i karret blokeres. Herefter vil karret langsomt nedbrydes.

 

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN MED SKLEROSERING / AETHOXYSKLEROL

 

Sklerosering er en injektionsbehandling, hvor der med en lille fin nål injiceres Aethoxysklerol i de uønskede kar. Inden din første behandling skal du til en konsultation hos vores sygeplejerske og vores klinikansvarlige læge, hvor du udover mundtlig information får udleveret skriftlig information omkring din behandling. Her vurderer vi dine behov og ønsker for behandlingen og vi lægger sammen en plan for at opnå de bedste resultater for dig. Ved selve behandlingen følger vi planen, der er lagt og afklarer eventuelle yderligere spørgsmål.

Forud for behandlingen renser vi området af og tager billeder til din journal, og vi kan herefter påbegynde behandlingen med sklerosering. Behandlingen har et mildt smerteniveau og tager mellem 15-45 minutter, alt efter hvor små eller store områder der skal behandles.
Fra konsultation til behandling skal der gå en periode på minimum 48 timer, hvilket er lovpligtigt, da behandlinger med Aethoxysklerol, er underlagt Sundhedsstyrelsen.

 

RESULTAT

 

Sklerosering med Aethoxysklerol er den mest effektive behandling af uønskede kar på benene. Du kan forvente en reduktion på 50-70% på en behandling. Det endelige resultat ses otte uger efter behandlingen. Normalt skal der en til tre behandlinger til. Ved større områder kan det kræve flere.

 

EFTER BEHANDLINGEN – KONTROL OG TOUCH UP

 

Du skal forvente, at der kan komme blå mærker efter behandlingen. Disse forsvinder typisk i løbet af en til to uger. Det første døgn efter behandlingen skal du bære en kompressionsstrømpe. Disse udleveres ved behandlingen. De første fire døgn efter din behandling skal du undgå, fysisk aktivitet, sauna, spabad og dampbade.

De første fire dage efter behandlingen skal du undgå soleksponering på benene, samt anvende SPF 50 de efterfølgende 14 dage, for at undgå pigmentforandringer på indstiksstederne.

Ved din kontrol, vurderes eventuelle behov for yderligere behandling.

De nedbrudte kar er forsvundet permanent, men der kan dukke nye karudvidelser op, som man kan fjerne løbende efter ønske.

 

BIVIRKNINGER / KONTRAINDIKATIONER

 

Vi behandler ikke gravide eller ammende, ved kendt allergi overfor indholdsstoffet i Aethoxysklerol, ved tidligere tilfælde af blodpropper, hvis du er i blodfortyndende behandling eller har koagulationsforstyrrelser, ved irregulær diabetes eller hvis du er i behandling med antabus, da der er alkohol i Aethoxysklerol.

Der kan opstå sår i forbindelse med behandling, og i sjældne tilfælde kan det medføre dybere liggende sår, der tager længere tid om at hele.

I NUAN har vi stor erfaring med behandlingen og bruger kun de bedste produkter, så din sikkerhed er i højsædet.

 

Kontakt mig