Solskader

IPL
BEHANDLING MED IPL – PIGMENT / FARVEFORSKELLE / SOLSKADER

 

Pigmentforandringer kan opstå af flere årsager. Solskader, genetik og med alderen kan der komme små mørke pletter på huden i ansigtet, på brystet og på hænder.

NUAN anvender kun det bedste udstyr og vi går ikke på kompromis, når det gælder dine resultater. IPL-systemet fra ICON, er en af de mest effektive maskiner på markedet. Ud over at have din sikkerhed i højsædet, er IPL den hurtigste måde til at få et effektivt og optimalt resultat, når vi behandler på pigment, solskader og generel ujævn farvestruktur. IPL fjerner effektivt og hurtigt solpletterne, der er kommet over årene. Dog er vi opmærksomme på ikke at behandle hormonel pigmentering (Melasma) med IPL. Dette vil blive vurderet af vores professionelle personale til din konsultation, hvor vi sammen klarlægger dit behov for behandling og fastsætter en plan. Skulle dine farveforskelle skyldes hormonel pigmentering, henvises du i stedet til vores Cosmelan® Depigmentation forløb.

 

–       Læs mere om hormonel pigmentering og melasma

 

HVAD ER IPL

 

IPL, intenst pulseret lys. IPL er en teknologi med xenonplasmalampe, der kan indstilles på forskellige bølgelængder, hvor lyset fra IPL’en indstilles alt efter målsætning for behandling. IPL bruges i NUAN til permanent hårfjerning, fjernelse af uønskede kar i ansigtet og på brystet, solskader, pigmentforandringer og generel rejuvenation.

 

HVORDAN VIRKER IPL

 

Vi kender det alle sammen. Den sommer vi ikke fik smurt SPF 50 på den ekstra gang i solen – eller måske helt glemte det. Solskader eller pigmentpletter på huden reduceres eller fjernes let med IPL. IPL indstilles til at gå efter melaninen (farven) i huden. IPL arbejder med pigment på hudens overflade og er en effektiv behandling til solskader / pigment, i ansigtet, på decolettè (brystet) og på hænderne. Lyskilden fra IPL-systemet indstilles til at gå efter de farveforskelle, vi ønsker at fjerne på hudens overflade. Ved solskader er det hudens melanin lyset fanger. Det er derfor også vigtigt, at du er så lys i huden som muligt, da vi ellers risikerer at lave en uhensigtsmæssig skade på huden. IPL gør huden lysfølsom, og det er derfor vigtigt at være ansvarlig i solen. Vi kan behandle dig det meste af året, så længe du bruger SPF 50 med UVA- og UVB-filter, og er ansvarlig i solen.

 

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN MED IPL

 

Inden din IPL-behandling skal du til en konsultation hos vores sygeplejerske hvor du, udover mundtlig information, får udleveret skriftlig information omkring din behandling. Her vurderer vi dine behov og ønsker for behandlingen, og vi lægger sammen en plan for at opnå de bedste resultater for dig. Ved selve behandlingen følger vi planen, der er lagt og afklarer eventuelle yderligere spørgsmål.

Du skal undgå soleksponering og spray-tan i fire uger op til din behandling. Har du for meget pigment i huden ved behandling, kan vi risikere en overfladisk forbrænding. Forud for behandlingen renser vi området af og tager billeder til din journal. IPL’en indstilles til at opfange overproduktionen af pigment og melanin på hudens overflade. Lyset fra IPL’en ”mætter” skaderne på hudens overflade, så de trækker op i farven og skaller af i løbet af to til syv dage efter behandlingen. Du skal forvente to til fire behandlinger med et interval på fire uger, før vi kan sige, at du vil opnå optimalt resultat. Behandlingen føles som en varm elastik mod huden, og du skal derfor forvente mildt til moderat smerteniveau.

 

RESULTAT

 

I de fleste tilfælde vil du kunne se effekt af behandlingen med det samme. Farveforskellene trækker lige så stille op i farve og vil typisk skalle af i løbet af de første to til syv dage efter behandlingen. Herudover skal du forvente let rødme og solbrændt fornemmelse af det behandlede område. Endeligt resultat efter en til to uger. For at opnå optimal effekt skal du forvente to til fire behandlinger med et interval på ca. fire uger mellem dine behandlinger. Små pletter vil typisk kræve en til to behandlinger og ældre mere genstridige pletter to til fire. I få tilfælde kan vi som bedst reducere farveforskellene. Du vil ud over at komme de uønskede farveforskelle til livs, kunne forvente en optimering af huden generelt. IPL giver en optimeret overflade på huden, der fremstår mere spændstig og generelt mere jævn i struktur og farve.

 

–        Læs også om karudvidelser

 

EFTER BEHANDLINGEN – KONTROL OG TOUCH UP

 

Huden vil efter din behandling føles varm og spændt. Det er vigtigt at tilføre godt med fugt efterfølgende, så du opnår en naturlig afskalning af pigment og farveforskelle. Pletterne vil lige så stille skalle af efter din behandling. Du skal forvente, at varmen fra behandlingen kan give hævelse i ansigtet efterfølgende. Typisk varer hævelsen i to-seks dage og vil være mest udtalt, når vi behandler omkring øjnene. Der kan i sjældne tilfælde opstå sår eller små vabler i det behandlede område. Det er ufarligt og yderst sjældent og vil hele op i løbet af den første uge efter behandlingen.

De fleste pletter vil være væk permanent, men har man tendens til at få skaderne og er genetisk disponeret for udviklingen af hyperpigmentering og solskader, vil det kræve årlig opfølgning for at holde udviklingen nede.

Vi anbefaler at du bruger SPF 50 med UVA- og UVB-filter hele året, men især efter din behandling med IPL, for at undgå nye skader og for at beskytte din hud dagligt. Det er vigtigt at holde sig for direkte kraftig soleksponering i ca. fire uger efter din behandling med IPL.

Uanset hvilken behandling du får med IPL, oplever vi stor tilfredshed med vores behandlinger.

 

BIVIRKNINGER / KONTRAINDIKATIONER

 

Vi behandler vi dig ikke, hvis du er gravid, ammende, har epilepsi, er i lysfølsom medicinsk behandling, udslæt i det aktuelle område, ved herpesudbrud, eller hvis du scorer for højt på melaninindekset.

Umiddelbare gener der kan opstå med behandling med IPL er rødme og en brændende fornemmelse i de behandlede områder. Med laser og IPL er der tale om en avanceret forbrænding under huden og kontrollerede skader på huden i forbindelse med pigment og solskader. Der er derfor også risiko for forbrændinger på huden, hvis du er solbrun eller naturligt har mere pigment i huden. Vi laver altid analyser af din hud forud for behandlingen for at sikre os, at IPL’en er indstillet specifikt for at give dig optimalt resultat. Scorer du for højt på dit melaninindeks, henviser vi dig i stedet til Cosmelan.

I sjældne tilfælde kan der dannes små vabler, sår og efterfølgende midlertidig depigmentering / afblegning af huden. Huden reparerer dog sig selv i tilfælde af, at dette skulle opstå. Egentlig ardannelse og blivende afblegning af huden er yderst sjældent.

 

Kontakt mig