BOTOX BEHANDLING

Botox er den mest effektive behandling af mimiske linjer i ansigtet. Det vil sige, de linjer der kommer, når vi bevæger ansigtet. De fleste rynker kan behandles med botox, så man opnår et yngre, mildere og friskere udtryk. Rynker kommer med tiden. Genetik, miljø og måden, vi plejer vores hud spiller ind. Rynker kan have en charme og være med til at fortælle vores historie, men de kan også få ansigtet til at fremstå stresset, træt, bekymret og vredt, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet. Vi tilpasser behandlingen efter dine behov og dit ansigt og kan med Botox opnå et yngre, mere mildt og frisk udseende. Vi tilstræber altid et naturligt resultat med respekt for dit udgangspunkt.

FAKTA OM BOTOX


Botox har i mange år været anvendt medicinsk til sygdomsbehandling og spasticitet. Botox er et mærkevarenavn på giften Botulinum Toxin type A. Giftstoffet dannes af bakterien Clostridium botulinum. Indtag af dette giftstof kan i sjældne tilfælde forårsage botulisme (pølseforgiftning).

Botox bliver anvendt verden over og er bedst kendt for at behandle mimiske linjer og rynker i ansigtet og på halsen. Vistabel og Azzalure er gennemtestede, muskelafslappende midler, som anvendes til at behandle uønskede rynker og linjer i ansigtet som for eksempel rynker mellem bryn, pandelinjer og smilelinjer. Botox kan også løfte øjenbrynene, mundvigene, give et læbeløft, reducere tandkødssmil, udglatte hud på halsen, afslappe hagen og gøre kæben smallere.



Botox virker ved at hæmme nerveimpulsens signal i at nå frem til musklen, hvorved muskelbevægelsen ophører eller reduceres og man opnår en udglattende effekt, samt et løftet og mere friskt udseende.<br> Mange oplever, at resultatet efter en behandling giver et markant friskere udseende, hvorfor behandling med Botox er den mest populære behandling til at opnå en effektiv rynkereduktion.



Inden din første behandling hos NUAN skal du til en konsultation hos vores sygeplejerske og vores klinikansvarlige læge, hvor du udover mundtlig information får udleveret skriftlig information omkring din behandling. Her vurderer vi dine behov og ønsker for behandlingen, og vi lægger sammen en plan for at opnå de bedste resultater for dig. Ved selve behandlingen følger vi planen der er lagt og afklarer eventuelle yderligere spørgsmål.

Forud for din behandling renser vi området af, der tages billeder til din journal, og der aftegnes efter den mimiske aktivitet, for at sikre at vi behandler lige præcis der, hvor dit behov er. Små dråber Botox injiceres i musklerne, hvor effekt ønskes. Små buler (myggestiklignende), let ømhed og kortvarig rødme kan forekomme lige efter behandlingen. Behandlingen har et mildt smerteniveau og du vil kunne genoptage dine daglige gøremål lige efter. Behandlingen tager ca. 15 minutter.

Fra konsultation til behandling skal der gå en periode på minimum 48 timer, hvilket er lovpligtigt, da behandlinger med Botox, er underlagt Sundhedsstyrelsen.



Du kan forvente et mere afslappet og frisk udseende med Botox behandlingerne. Vi kan åbne ansigtet op igen og forbedre hudens overflade. Dit ansigt vil fremstå mere friskt, med en mere glat overflade og du vil se mere oplagt ud. De fleste kunder oplever en større tilfredshed med udseendet, hvilket medfører bedre selvtillid og bedre humør. I NUAN stræber vi efter naturlig skønhed, hvor vi bevarer dig, men i en frisk og fornyet udgave.



De første fire timer efter behandlingen er det vigtigt, at du ikke trykker på området. Der må ikke dyrkes nogen former for hård fysisk aktivitet, der gør musklerne varme. Varme bade, soldyrkning, sauna, spa og alkohol frarådes ligeledes de første fire timer efter behandlingen. Effekten vil sætte ind indenfor de første tre til ti dage og opnår sin max effekt efter to til tre uger. Herfra er den aftagende i holdbarhed og holder normalt i tre til seks måneder.

Vi anbefaler forløb med behandlinger ca. hver tredje til fjerde måned for det optimale resultat, så musklerne ikke når helt tilbage til udgangspunktet. På denne måde vil du kunne optimere dine resultater, samt øge dine behandlingers holdbarhed ved gentagne behandlinger.

Som en del af din behandlingsplan tilbydes du en gratis kontrol, hvor vi sikrer os, at du har fået de resultater, du har ønsket med behandlingen og laver touch up ved behov.



Botox er et af de lægemidler i verden, der er registreret færrest bivirkninger på. Der kan ved for stor dosis i panden opleves tunge øjenlåg/bryn. Dette er dog aftagende, hvilket alle bivirkninger vil være, da Botox kun virker midlertidigt.

Vi behandler ikke gravide eller ammende, ved kendt allergi overfor indholdsstoffer i opløsningen (botulinumtoksin, humant albumin, laktose, natriumsuccinate), eller ved visse neuromuskulære sygdomme. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan tåle botox, afklares dette med vores læge under konsultationen.



I nogle tilfælde vil man kunne optimere resultaterne yderligere ved at kombinere sin botox behandling med laser eller ikke-permanente fillers. Læs mere om disse behandlinger her:

Behandling med ikke-permanente filler


VEJLEDENDE PRISER PÅ BOTOX

Konsultation - Gratis

Bekymringsrynker - 2.000 kr.

Panderynker - 1.250 kr.

Øjenbrynsløft - 1.250 kr.

Panderynker + øjenbrynsløft - 2.250 kr.

Kragetæer / Smilelinjer - 1.500 kr.

Bunny lines - 1.000 kr.

Gummy smile - 750 kr.

Lipflip / læbeløft - 500 -1.000 kr.

Rygerynker / hønserøv - 500 kr.

Nedadvendt mundvige / DAO - 500 kr.

Nubret hage - 1.000 kr.

Nefertiti - 1.250 kr.

Platysma - 1.500 kr.

V-shape / Forstørret tyggemuskel - 3.000 kr.

Kontrol - Gratis

Ved touch up betales der til maks priserne.

-

Maks priser

1 område - 2.000 kr.

2 områder - 3.000 kr.

3 områder - 3.500 kr.

4 områder - 4.000 kr.

5 områder - 4.500 kr.

V-shape / forstørret tyggemuskel - 3.500 kr.

BOOK TID

Vi rådgiver og følger dig igennem dit personlige forløb med respekt for dit udgangspunkt og dit behov.

Skriv til os

Har du spørgsmål til vores behandling eller har brug for hjælp til booking, så udfyld nedenstående detaljer, så vil vi kontakte dig indenfor to hverdage.
×